GENOPSLAG : En pædagog med koordinator funktion på 37 timer søges til børne-have med fokus på idræt, leg og bevægelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være pædagog med koordinator funktion i børnehuset Troldehaven, hvor bevægelse, glæde og leg spiller en helt central rolle? Så har vi en spændende stilling, på Luftballonerne som er vores før-skolegruppe, og hvor du virkelig får mulighed for at udfolde din faglighed med skønne kolleger.

Om vores børnehus
Troldehaven er normeret til 75 børn i alderen 3-6 år fordelt på 3 stuer. Vi har også en vuggestue med 16 børn. Vi ligger midt i Dianalund by, tæt på bus, tog, søer og skov.
Krudtuglerne og Mariehønsene er to mellemgrupper (3-4 år) i børnehaven. Lige nu er vi ved at få bygget nye lokaler, og i juni 2024 flytter vi op i store, lækre rammer, som har alt hvad vi kunne ønske os!

I Troldehaven er vi DGI-certificeret. Det betyder, at bevægelse, leg og idræt er en integreret del af hverdagen og skaber et solidt fundament for læring og trivsel. I praksis arbejder vi for at skabe velstimulerede sanser, bevægelsesglæde, leg, plads til at være sig selv, tryghed og fællesskab.

Vi er optaget af at blive klogere på børns læring og at udvikle læringsmiljøer, der understøtter, at alle børn får mange forskellige oplevelser, både som tilskuere og aktive.

Personalegruppen består af faglige dygtige medarbejdere med mange forskellige kompetencer, dette ser vi som en styrke og bruger det i høj grad til samarbejde på tværs i huset.

Din rolle som pædagog og koordinator hos os
Som pædagog hos luftballonerne er du ansvarlig for at udføre sprogvurderinger, lave beskrivelser af børnenes udvikling samt arbejde med den styrkede læreplan og evaluering af denne. Som koordinator vil du skulle have overblik på børn i huset, være behjælpelig med dagsordner til tværfaglige konferencer, skrive referater, deltage i forældresamtaler sammen med kollegaer fra hele huset, have et tæt samarbejde og være bindeled til vores tværfaglige samarbejdspartnere samt have kendskab og overblik til mødeplaner- dette i tæt samarbejde med ledelsen.

Du er en pædagog og koordinator som:

  • Er en holdspiller med gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt ift. referater m.m.
  • Kan holde fokus på det, der er vigtigt i en hverdag, hvor du bliver mødt med forskellige artede indtryk og forventninger fra flere kanter
  • Kan arbejde struktureret og understøtte den pædagogiske faglige ramme i huset
  • Kan bidrage til kollegers udvikling ved at give feedback og sparring på udfordrende situationer
  • Møder børn, forældre og kollegaer med et smil
  • Kan skabe ro, være nærværende og vise overskud – også på travle tidspunkter
  • Er dygtig i relationen til børnene 
  • Evner at kommunikere positivt og tydeligt både i forhold til kollegaer, børn og forældre
  • Kan reflektere over egen praksis sammen med sine kollegaer
  • Kan planlægge, udføre, dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis


Vi kan tilbyde et børnehus hvor der er fokus på:
  • Sorø Kommunes pædagogiske pejlemærker
  • Høj grad af medbestemmelse og ledelse tæt på
  • Marte Meo
  • Et børnehus med fokus på høj faglighed
  • Et godt og tæt forældresamarbejde
  • Et godt udviklingsmiljø for børnene
  • Et stærkt psykisk arbejdsmiljø som vi dagligt værner om med en god tone
  • Et stærkt hold af erfarne pædagoger og medhjælpere, som alle er omstillingsparate og udviklingsorienterede 
  • Et børnehus, fyldt med smil og godt humør, og hvor vi kan have det hylende morsomt
  • Kollegaer der vil møde dig i et gensidigt og respektfuldt samarbejde på tværs af stuerne
  • At komme med på vores nystartede uddannelse i mentalisering


Det er vigtigt for os, at du kan arbejde både i vuggestue, børnehave og vores før-skolegruppe. Vi forventer også, at du er fleksibel i arbejdstiden, og både kan åbne og lukke, da vi dækker hinanden ind ved sygdom og ferie.
Børnehuset Troldehavens åbningstider er: mandag-onsdag: kl. 6.00-17.00, torsdag: kl. 6.00-16.45 og fredag: kl. 6.00-16.00

Børnehuset Troldehaven indgår i det dynamiske Område NORD, hvor vi vægter udvikling på tværs af institutionerne højt.
Område NORD består af 5 velfungerende daginstitutioner og en dagpleje med hver vores profil. Derudover kommer du til at arbejde efter Sorø Kommunes pædagogiske pejlemærker- se link:https://inklusion.soroe.dk/indsatser/de-paedagogiske-pejlemaerker
Pejlemærkerne bygger på 3 pædagogiske teorier: Marte Meo, Narrativ pædagogik og LP-modellen

Ved spørgsmål til stillingen og for en rundvisning kan du kontakte pædagogisk leder Charlotte Kupiec på telefon 29 45 36 84, vi ser gerne at man kommer på en rundvisning inden man søger stillingen.

Vi glæder os til at høre fra jer!


Om ansættelsesprocessen
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og ny løn.
Ansøgningsfrist den 09.06.23 kl. 12.00
Invitationer til samtale vil blive udsendt til valgte kandidater den 12.06.23
Samtaler forventes afholdt den 15.06.23
Ansættelse 01.08.23

 
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Lundtoftevej 35, 4293 Dianalund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://soroe.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=cfff0505-1536-4c5c-a049-db41dfaabf95

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834678

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet