Social og Sundhedsassistent søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du holde tre ugers sammenhængende sommerferie i ugerne 29, 30 og 31, lang juleferie og påskeferie, så er du måske vores kommende kollega?

Har du lyst til at arbejde på specialistniveau på Danmarks landsdækkende epilepsihospital, og være med til at gøre en afgørende forskel for patienterne og deres pårørende, så er det dig vi søger. Afsnit for Epilepsi med Handicap undersøger og behandler de mest komplekse epilepsipatienter.

Stillingen opslås som en dagvagt på 30 – 37 timer om ugen efter aftale, med opstart 1. august 2023, eller efter aftale.

Hvad enten du er nyuddannet eller en erfaren SSA’er, så tilbyder vi:

  • Tre ugers sammenhængende sommerferie i ugerne 29, 30 og 31, lang juleferie og påskeferie.
  • Gode fysiske rammer og en normering, så du går hjem med god samvittighed og overskud til familien.
  • Ledelse i øjenhøjde, som får arbejdsliv til at hænge sammen med familie og fritid.
  • Mentorordning og introduktionsprogram.
  • Kurser, der klæder dig på til vores speciale, bla. introkursus, basiskursus i epilepsi og kursus i antiepileptika samt mulighed for yderligere specialisering.
  • Vi arbejder med familiefokuseret tilgang og tilbyder også kurser i dette.
  • Erfarne og kompetente kollegaer, som vægter faglighed, tværfaglighed og samarbejde meget højt. Vi har fokus på den gode stemning, humor og et godt arbejdsmiljø med en uformel og anerkendende tilgang til hinanden.
  • Stillingen indeholder weekendvagt hver anden uge.

Du vil blive ansat på Epilepsihospitalet i afsnit for epilepsi med handicap. Vores fantastiske patienter kommer fra hele Danmark, og er fysisk og psykisk udviklingshæmmede voksne patienter med kompleks epilepsi. Vores mål er at favne hele patienten og deres pårørende, som ofte er medindlagte for at øge trygheden for patienterne.

Afsnittet er normeret til 10 patienter, og arbejdsopgaverne er mangeartede og indebærer bl.a. anfalds- og adfærdsobservation, varetagelse af komplekse og grundlæggende sygeplejeopgaver, samt tæt samarbejde med pårørende og bosteder.

Foruden patientplejen har afdelingens personale ansvaret for at døgnbetjene en central overvågningsfunktion, der er placeret i afdelingen. Derudover er LEAN, patientsikkerhed og kvalitetsarbejdet velintegreret og en naturlig del af de daglige opgaver.

Afsnittet er uddannelsessted for sygeplejestuderende og SSA elever.

Er din nysgerrighed vakt? Så tilbyder vi dig en super spændende stilling, hvor der er rig mulighed for udvikling og læring i et fagligt meget stærkt team.

Vi forventer, at du:

  • udviser loyalitet, respekt og stabilitet i det daglige fremmøde.
  • er opmærksom på egen rolle og tager medansvar for et godt arbejdsmiljø i afdelingen.
  • er fleksibel, initiativrig, løsningsorienteret og har fokus på effektiv ressourceudnyttelse.

Yderligere information kan du få hos afdelingssygeplejerske Henrik Petterson på tlf. 58 27 11 12. Hvis du ønsker at se afdelingen, giver vi gerne en kop kaffe.

Der kan endvidere henvises til hjemmesiden www.epilepsihospitalet.dk.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Vi ser gerne, at du søger online via www.filadelfia.dk. Se stillings- og funktionsbeskrivelse i opslaget på vores hjemmeside.

Ansøgningsfrist. Søndag d. 11. juni 2023. Vi forventer samtaler i uge 24.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Afsnit for Epilepsi med Handicap, Visbys Alle 1, 4293 Dianalund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://filadelfia.hr-on.com/show-job/149703?linkref=110252&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840743

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet